Fredag. Tour de Samsø

Efter en dag og nat på stranden ved Langør, skulle vi sydpå til en overnatningplads ved Kolby og undervejs løse en række opgaver.

Morgenen var startet med at det viste sig, at en del havde sovet under åben himmel, selv om de var gået i seng i en bivuak. Vinden havde nemlig blæst preseningen væk. Man kan konstatere, at pløkker ikke holder godt i sand. Det gjorde ikke så meget, da det var strålende vejr.

Efter at have spist morgenmad og pakket lejren ned, tog vi afsked med følgevognen, som skulle hjem. Alle sagde farvel til Kristian og Uffe, som havde sørget rigtig godt for os i ugens løb.

Nu startede "Tour de Samsø", hvor børneholdene først skulle gå 4.5 km til Stavns, hvor cyklerne stod og derefter cykle 20- 30 km til Kolby alt efter hvilken rute de valgte. De måtte nemlig selv bestemme ruten og rækkefølgen af posterne, som alle handlede om Samsø, så børnene kunne lære lidt mere om øen på en sjov måde. Ud over de levende poster, skulle de også besøge en turistattraktion efter eget valg ud fra en række brochurer. Desuden skulle de med deres mobil tage billeder af tre typiske huse på Samsø og på en kirkegård finde 10 jobtitler, så de kunne se lidt om, hvad man beskæftiger sig med på Samsø. Børnene havde fået penge med, så de selv kunne købe fokost undervejs. Der var dog ikke nok til at man kunne købe grillmad, men kun til at man kunne købe ind hos en købmand.

Hen ad aftenen nåede holdene frem til overnatningsstedet.

Vi havde fået lov til at slå vores bivuakker op på en gård tæt ved Kolby. Dem, der ejede gården, var dog ikke selv hjemme, men som de sagde: det er græsplænen. De lod døren ind til stuehuset stå åben, så vi kunne benytte deres toilet. På gården var der meget at se på. Vi var inde at se køerne blive malket. Der var små legesyge og kælne kattekillinger, og de blev aet så meget, at deres pels nær var slidt af. Kaniner var der også og helt specielt var der en majsmark, der var lavet om til en labyrint, man kunne løbe rundt og fare lidt vild i. Det var svært at nå ud, når fløjten kaldte til samling :-)

Atter en gang havde vi mødt stor gæstfrihed fra Samsingerne.

Desværre var de faste fotografer travlt beskæftigede med andre ting og batterier var løbet tomme, så der er ikke nogle billeder fra gården. Senere får vi måske fat i nogle fra andre, der tog billeder.

Aftenunderholdningen foregik ved den nærliggende mølle, hvor der var fin udsigt ud over vandet.

Under mørkningen, som var den sidste på lejren, blev der talt meget om lejren og om den største oplevelse, man havde haft. Der blev talt om den sidste perle i Kristuskransen og som altid på væbnersommerlejre blev der sluttet af med at synge "Nu flyver mørkets fugle ud", hvor man til sidste vers rejser sig i en rundkreds, lægger armene over kors mens man tager hinanden i hænderne. Det var meget stemningsfuldt